Åreladning
From Wikipedia, the free encyclopedia
Åreladning (venaesectio, phlebotomia, flebotomi) er en medicinsk behandlingsmetode, der stadig bruges i enkelte tilfælde. Behandlingen er kendt fra oldtiden og omtalt af blandt andre Hippokrates, Galenos, munken Beda og Henrik Harpestreng. Hensigten var gennem tapning af patientens blod at genoprette balancen mellem de fire kropsvæsker. Åreladning blev anvendt mod de fleste sygdomme.[1] Ifølge Hippokrates snittede skytiske nomader sig bag ørerne, når de fik ledsmerter af ridning (den gang kendte man ikke stigbøjler).[2]