Birkeland–Eyde processen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Birkeland-Eyde-processen eller lysbueprocessen er en proces for fremstilling af nitrogendioxid til brug i gødning.
Processen er opkaldt efter fysikeren Kristian Birkeland (1867–1917) og grundlæggeren Sam Eyde (1866–1940). I Birkelands patentudkast fra 20. februar 1903 blev metoden beskrevet som at "fremstille elektriske lysbuer av størst mulig overflate, særlig til bruk ved kjemisk binding eller spalting av gassblandinger eller gassarter". Tidlige forsøg blev udført i kælderen ved det Kongelige Frederiks Universitet i Kristiania. Behovet for mere kraft gjorde, at man i maj 1903 flyttede forsøgene til en lagerbygning ved Frognerkilen Fabrik. Her fik man lysbueflammen op i en diameter på 55 cm og en belastning på 45 kW. For at få tilgang til mere kraft blev der efterfølgende bygget en ny forsøgsstation på Ankerløkken, lige ved Christiania Elektricitetsværks sekundærstation således, at man kunne få højspænding til ovnforsøgene direkte fra Hammeren kraftverk i Maridalen.