Døde byer
Ruiner af tidligere omkring 700 landsbylignende bosættelser fra senromersk og tidlig byzantinsk tid i det nordsyriske kalkstensmassiv / From Wikipedia, the free encyclopedia
Døde byer kaldes ruinerne af de tidligere omkring 700 landsbylignende bosættelser fra senromersk og tidlig byzantinsk tid i det nordsyriske kalkstensmassiv, et område som på den tid kaldtes Belus. Bosættelsernes blomstringstid begyndte i 300-tallet e.Kr. og var baseret på dyrkning og salg af oliven, vin og korn. Indtægterne fra det overvejende feudalt organiserede samfund blev investeret af de græsktalende jordejere i overdådigt udførte villaer, offentlige bygninger og frem for alt i massive kalkstenskirker. De fleste af beboerne konverterede til kristendommen i løbet af 300-tallet. I de døde byers område fandt udviklingen af det syriske kirkebyggeri sted fra den enkle kirke i landsbyerne til katedralerne i byerne. I begyndelsen af 600-tallet – endnu før den arabiske erobring – begyndte den økonomiske nedgang af grunde, der endnu kun gøres formodniger om. I de to følgende århundreder blev landsbyerne gradvist forladt.
- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
– Artiklen er en oversættelse af den tyske version fra 18.august 2018
– Fjern gerne efterladte germanismer, slå-, stave- og andre fejl, så der bruges gængse danske betegnelser, bl.a. geologiske fagudtryk
– Eftersynet gælder også betegnelserne på de mange lokaliteter og deres placeringer
UNESCO Verdensarvsområde Døde byer (لمدن الميتة) i det nordlige Syrien | |
---|---|
Land | Syrien |
Type | Kultur |
Sted |
Belusmassivet (nn) Højslette, bjergplateau i Syrien |
Kriterium | (iii)(iv)(v) |
Reference | 1348 |
Region |
Aleppoplateauet Det nordvestlige Syrien |
Indskrevet | 2011 |
I fare | 2013–... |
Del af |
Området med de 'døder byer' fra senantikken og tidlig byzanisk tid. Nordvestsyrien Areal 12.290 ha[note 1] 36°20′03″N 36°50′39″Ø |