Græsk-romersk brydning
From Wikipedia, the free encyclopedia
Græsk-romersk brydning er en de oprindelige olympiske discipliner. I de antikke lege var brydning den største og mest prestigefyldte disciplin, på linje med mændenes 100 m finale i sprint i dag.
Da brydning kom med på det antikke olympiske program i 776 f.kr var det allerede en ældgammel sport. På egyptiske vægmalerier der er mere end 5000 år gamle kan man se mænd der brydes.
I det moderne OL, der startede i Athen i 1896, var brydning med fra starten. Og fra 1920 i Antwerpen er der blevet brydet i to discipliner, græsk-romersk og fristil.
Den første store ændring siden da kom i Athen 2004, hvor kvinderne var med for første gang.
Danmark har i perioden 1906 – 1948 vundet ikke mindre end 12 medaljer i græsk-romersk brydning. Siden da har det været sparsomt med de danske resultater i sporten.