Jón Sigurðsson
leder af den islandske selvstændighedsbevægelse i 1800-tallet / From Wikipedia, the free encyclopedia
Jón Sigurðsson (født 17. juni 1811 i Hrafnseyri, død 7. december 1879) var leder af den islandske selvstændighedsbevægelse i 1800-tallet.
Jón Sigurðsson | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
17. juni 1811 Hrafnseyri, Island |
Død |
7. december 1879 (68 år) København, Danmark |
Gravsted | Holavallagarður |
Nationalitet | Islandsk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Medlem af | Bayerische Akademie der Wissenschaften |
Beskæftigelse | Filolog, historiker, politiker |
Arbejdssted | Island |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jón Sigurðsson var født i Hrafnseyri, nær Arnarfjörður, i det vestlige Island, som søn af præsten Sigurður Jónsson. Han rejste til København i 1833 for at studere historie ved universitetet der. Efter nogen tid fik han arbejde ved den Arnamagnæanske Samling, som på den tid omfattede manuskripterne til de islandske ættesagaer. Han blev ekspert i de islandske ættesagaer og i islandsk historie. Han tog aldrig nogen universitetseksamen, efter som islandsk politik optog stadig mere af hans tid.
Han blev student 1829 og rejste 1833 til Københavns Universitet, ved hvilket han begyndte at studere klassisk filologi. Allerede 1835 blev han stipendiar ved den Arnamagnæanske Samling og blev 1838 engageret til at samle materiale til det af Det kongelige danske Videnskabernes Selskab udgivne Regesta diplomatica. Sommeren 1841 rejste han tillige med den senere præst Ólafur Pálsson på det Arnamagnæanske Legats og Det kongelige nordiske Oldskriftselskabs bekostning til Stockholm og Uppsala for der at undersøge de derværende islandske håndskriftsamlinger. Mens Pálsson afskrev enkelte håndskrifter, gennemgik Sigurðsson begge disse håndskriftsamlinger og fandt flere ukendte håndskrifter eller brudstykker af håndskrifter. Han udarbejdede et nøjagtigt katalog over alle de islandske håndskrifter, der for Det kongelige Bibliotek i Stockholms vedkommende i 1848 blev i uddrag udgivet af Arwidsson. I 1847 blev Sigurðsson medlem af Det kongelige nordiske Oldskriftselskabs oldskriftafdeling og samme år arkivar ved den islandske afdeling af det ved Oldskriftselskabet oprettede historisk-arkæologiske arkiv. Da dette arkiv ophævedes igen i 1849, mistede Sigurðsson sit embede. I 1848 blev han sekretær ved den Arnamagnæanske Kommission og var det indtil sin død. 1840 blev han sekretær i det islandske litterære selskabs afdeling i København, og 1851, da han blev formand, overtog han helt selskabets ledelse indtil sin død.