Jan van Riebeeck
From Wikipedia, the free encyclopedia
Johan Jan Anthoniszoon van Riebeeck (født 21. april 1619 i Culemborg, Gelderland, Nederlandene, død 18. januar 1677 i Batavia, Indonesien) var en nederlandsk skibslæge og senere købmand, som på opgave fra Det nederlandske Ostindiske kompagni (VOC) grundlagde den første europæiske koloni i det sydlige Afrika. Handels- og forsyningsposten, som blev stiftet ved foden af Taffelbjerget på Kap Det Gode Håb voksede efterhånden til Kapkolonien og er i egenskab af dette en af de vigtigste forudsætninger for statsdannelsen Sydafrika.
Jan van Riebeeck | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
21. april 1619 Culemborg, Holland |
Død |
18. januar 1677 (57 år) Batavia, Hollandsk Ostindien |
Gravsted | Jakarta |
Nationalitet | Nederlandsk |
Far | Anthony van Riebeeck |
Mor | Elisabeth Govertsdr. |
Ægtefælle | Maria van Riebeeck (1649-1664) |
Børn |
Antonia van Riebeeck, Abraham van Riebeeck, Joan van Riebeeck |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, politiker |
Arbejdsgiver | Forenede Østindiske kompagni |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jan var ældste søn af Anthony Janszoon van Riebeeck (1589–1639) og Elisabeth (Lysbeth) Govertsdochter van Gaesbeecks (1599–1629). Da han var tre år gammel, flyttede familien til Schiedam i Zuid-Holland, hvor hans fader arbejdede som skibskirurg, et hverv som Jan van Riebeeck selv kom til at udøve. Ti år gammel mistede han moderen og flyttede da til bedsteforældrene i Culemborg.
Efter tre års studier hos en læge i Amsterdam blev han i 1639 ansat af det delftske kammer i VOC som assistent skibslæge (nederlandsk: onderchirurgijn), og rejste i april samme år med skibet "Hof van Holland" fra Goeree i Nederlandene til Nederlandsk Ostindien. Undervejs havarerede skibet ved Sierra Leone på den afrikanske vestkyst, og først et halvt år senere blev de overlevende hentet af VOC-skibet "Sutphen". Han ankom til Batavia i juli 1640, og frem til 1648 var han i VOC's tjeneste i Batavia i det senere Indonesien, Deshima i Japan, Tonkin i Vietnam og på Formosa.
Jan van Riebeeck gik efterhånden over til at arbejde som sekretær og rejste i 1642 til Atjeh, hvor en delegation besøgte den nye hersker. I 1643 blev han forfremmet til underkøbmand, en stilling som førte ham til Deshima i Japan, Formosa og Tonkin i Vietnam. Han blev stationeret i Tonkin, hvor han i 1646 avancerede til købmand og næstkommanderende (secunde) i de Brede Raad. Året efter rejste han tilbage til Batavia via Deshima. I Batavia blev han tiltalt for at have drevet privat handel i Tonkin og dømt til en bod på ƒ 132,- floriner svarende ni ugers løn. Desuden blev han frataget alle muligheder for at vende tilbage til Tonkin. Efter denne dom rejste han tilbage til Nederlandene, hvor han i 1648 slog sig ned som købmand. Han appellerede til de Heeren XVII, men selv om han forklarede sig, blev boden ikke ophævet.
Den 28. marts 1649 giftede han sig i Schiedam med datteren til den wallonske prædikant i Rotterdam, Maria de la Quellerie, og de slog sig ned i Egelantiersgracht 98 i Amsterdam. Huset blev beskrevet som "det som har en samaritan i gavlen" (nederlandsk: de Samaritaen in de gevel staet). Ikke længe efter rejste han til Svalbard for at besøge trankogerier og til de vestindiske øer. I alt fik de ni børn, to sønner i Nederlandene, to sønner og tre døtre i Sydafrika og en søn og en datter i Batavia. Deres første søn, Anthonij, fødtes 13. marts 1650 og døde 9. september 1651 – ikke længe efter at de havde fået deres anden søn, Lambertus.
Af van Riebeeck og hans kone findes det flere portrætter, de i Rijksmuseum i Amsterdam blev malet af Dirck Craey i 1650, mens de i Cape Town og Batavia er udaterede og udførte af ukendte kunstnere.