Saint-Jean-de-Maurienne-aftalen
From Wikipedia, the free encyclopedia
St.-Jean-de-Maurienne-aftalen var en aftale mellem Frankrig, Italien og Storbritannien, som blev underskrevet i Saint-Jean-de-Maurienne den 26. april 1917 og ratificeret mellem 18. august og 26. september 1917. Udkastet til aftalen blev skrevet af den italienske udenrigsminister som en foreløbig aftale, der skulle afklare landets interesser i Mellemøsten. Den blev i hovedsagen forhandlet og underskrevet af den italienske udenrigsminister Baron Sidney Sonnino sammen med den italienske, franske og britiske premierminister. Rusland deltog ikke i forhandlingerne, da zarens regime var brudt sammen (se Februarrevolutionen (Rusland)). De allierede havde brug for aftalen for at sikre de italienske styrkers stilling i Mellemøsten. Målet var at afbalancere faldet i militær styrke i Mellemøsten da de russiske styrker trak sig ud af Kaukasus felttoget, selv om de blev erstattet af styrker fra den demokratiske republik Armenien.