Skånes historie
From Wikipedia, the free encyclopedia
Skåne omtales første gang på skrift i sammenhæng med fredsaftalen mellem danerne og Karl den store i 811. Med i danernes følge var Osfrid af Skåne (Osfrid de Sconaowe), som var Skånes hersker på den tid, men underlagt den danske kong Hemming.[1] Næste gang Skåne omtales er i sammenhæng med handelsmanden Wulfstans rejse langs med sydkysten af Østersøen ca. 870. Han oplyser, at han rejste fra Hedeby til Truso ved floden Vistula på 7 dage og først havde "Vendland" til højre og Langeland, Lolland, Falster og Skåne til venstre og at "alle disse lande hører til Danmark".[2] I den sidste halvdel af det 10. århundrede findes Skåne omtalt i de islandske skrifter, men de blev ikke nedskrevet før end år 1100, og derfor har materialet mangler set i en kildekritisk sammenhæng. Tidvis finder man kongelister fra Skåne, som omtaler en lang række konger fra ældre tider, men de er for flertallets vedkommende sagnkonger, der omtales i Middelalderen, og som sådan ved vi ikke, om de er rene fantasiprodukter eller om nogle af dem har eksisteret i virkeligheden.
Ved den arkæologiske afsløring af det rige fortidssamfund, Uppåkra, lige syd for Lund kan man nu med stor sandsynlighed påstå, at et af Skånes største jernalderscentrer fandtes netop på dette sted. Bebyggelsen har eksisteret fra ca. år 100 til slutningen af det 10. århundrede. På stedet har der stået et hedensk tempel.