Våler i Hedmark
kommune i Hedmark i Norge / From Wikipedia, the free encyclopedia
Våler er en kommune i Innlandet fylke i Norge. Den grænser i nord til Elverum, i øst til Trysil og Sverige, i syd til Åsnes og i vest til kommunene Stange og Løten. Højetse punkt er Kjølberget der er 705 moh.[1] Kommunen havde 3.682 indbyggere i 2019.[2]
Se Våler i Østfold for kommunen med samme navn
Våler i Hedmark | |
Våben | Kort |
---|---|
Fakta om Våler i Hedmark | |
Kommunenummer: | 3419 |
Fylke: | Innlandet |
Kommunesæde: | Våler |
Areal: | 704 km² |
Indbyggere: | 3.625 (1. januar 2023) |
Politik | |
Borgmester: | Ola Cato Lie (fra 2019) |
Sprog: | Bokmål |
Websted: | www.vaaler-he.kommune.no |
Våler i Hedmark på Commons |
Efter indførelsen af formandskabsloven i Norge i 1837, var Våler en del af storkommunen Hof. I 1848 blev Åsnes udskilt som selvstængig kommune, med Våler som en del af denne. Videre blev Våler en selvstændig kommune i 1854, efter en stærk indsats fra blandt andet stortingsmand Christian Svenkerud.
Kommunen ligger nordligst i distriktet Solør, og kaldes derfor ofte Våler i Solør. Solør omfatter området mellem byerne Kongsvinger og Elverum, bestående af kommunerne Våler, Åsnes og Grue, og er en del af Glomma-dalstrøget. Øst i Solør, i grænseegnene mod Sverige, ligger området der er kendt som Finnskogen.
Våler kommune er præget af store skove og landbrugsarealer, og jord- og skovbrug er de vigtigste erhverv. Våler er blandt landets store skovkommuner og næsten 90% af kommunens samlede areal er dækket av skov.