VM i fodbold 1958
From Wikipedia, the free encyclopedia
Verdensmesterskabet i fodbold 1958 var det sjette VM i fodbold. Slutrunden blev afholdt i Sverige i perioden 8. – 29. juni 1958. Sverige var blevet tildelt værtsskabet på FIFA's konference i Bern i 1954 og var dermed automatisk kvalificeret til slutrunden sammen med de forsvarende verdensmestre fra Vesttyskland. De øvrige 14 deltagere blev fundet ved en forudgående kvalifikationsturnering.
Hurtige fakta VM i fodbold 1958 Världsmästerskapet i FotbollSverige 1958, Turneringsdetaljer ...
VM i fodbold 1958 Världsmästerskapet i Fotboll Sverige 1958 | |
---|---|
Turneringsdetaljer | |
Værtsnation(er) | Sverige |
Dato(er) | 8. juni – 29. juni (22 dage) |
Antal hold | 16 (fra 3 forbund) |
Stadion(er) | 12 (i 12 værtsbyer) |
Endelige placeringer | |
Vinder | Brasilien (1. titel) |
Andenplads | Sverige |
Tredjeplads | Frankrig |
Fjerdeplads | Vesttyskland |
Turneringsstatistik | |
Antal kampe | 35 |
Antal scoringer | 126 (3.6 pr. kamp) |
Tilskuere | 819.810 (23.423 pr. kamp) |
Topscorer(e) | Just Fontaine (13 mål) |
Forrige sæson | VM i fodbold 1954 |
Næste sæson | VM i fodbold 1962 |
Luk
Turneringen blev vundet af Brasilien, som slog Sverige 5-2 i finalen og dermed vandt sin første VM-titel. VM-slutrunden var den internationale debut for den 17-årige Pelé, som senere ville blive anset for en af de største foboldspillere nogensinde.