Ørentviste
orden af insekter / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ørentviste (Dermaptera) er en orden af insekter, der er udbredt over størstedelen af verden. I alt kendes omkring 2.000 arter, hvoraf fem er udbredt i Danmark. Ørentviste har en karakteristisk tang på bagkroppen og tynde hindeagtige vinger, der er foldet sammen under korte dækvinger. Ørentviste har ufuldstændig forvandling, det vil sige uden et puppestadium. Det sidste af de fire larvestadier kaldes gerne nymfestadiet. Ørentviste kan have yngelpleje, hvor moren passer æg og undertiden også unger.
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2022) |
Ørentviste | |
---|---|
Forficula auricularia. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række |
Arthropoda (Leddyr) |
Klasse |
Insecta (Insekter) |
Underklasse | Pterygota |
Infraklasse | Neoptera |
Overorden | Endopterygota |
Orden | Dermaptera |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Ørentviste er lyssky dyr, der ofte træffes flere sammen, fx under sten, bark eller vissent løv. De ses desuden i frugter, under blade eller i blomster, hvor de kan fortære støvveje og støvdragere. Ud over plantedele kan ørentviste leve af mindre dyr som bladlus.