Østerbros Boldklub
dansk fodboldklub / From Wikipedia, the free encyclopedia
Østerbros Boldklub (ØB), var en dansk fodboldklub hjemmehørende på Østerbro i København stiftet den 1. september 1894. En klub med samme navn blev opløst i 1893. Klubben holdt til huse i lokaler i den gamle cementtribune i Idrætsparken og spillede sine kampe Fælledparken. klubben eksisterede indtil 1998, hvor klubben blev fusioneret med Ryvang Fodbold Club til Østerbro IF.
I starten spillede klubben om Københavnsmesterskabet i fodbold. De københavnske klubber var meget stærkere end landets øvrige klubber, så københavnsmesteren kunne utvivlsomt betragtes som landets stærkeste hold i perioden inden DM i fodbold blev indført 1913/14.
Senest i 1950-sæsonen spillede klubben i 1. division, den daværende bedste række i Danmark, men i 1953-sæsonen rykkede de ud af Danmarksturneringen og måtte spille i Danmarksserien.