4. maj-bevægelsen
From Wikipedia, the free encyclopedia
4. maj-bevægelsen (五四运动 Wǔ-sì Yùndòng) var en af de mere markante antimperialistiske bevægelser i Kina omkring 1. verdenskrig. Den kom til udfoldelse den 4. maj 1919 og markerede begyndelsen på fremvæksten af en kinesisk nationalfølelse med sammenhold mellem patriotiske kinesere i alle samfundslag. Bevægelsen havde sin rod i utilfredshed med Versailles-traktaten og effekten af den "Nye Kulturelle Bevægelse".
Den 4. maj 1919 samledes mere end 3.000 studenter fra 13 højskoler og universiteter i Beijing på Tiananmen-pladsen for at demonstrere. Efterhånden, som nyhederne spredte sig, fik de tilslutning i andre byer med demonstrationer fulgt op af strejker og boykot af japanske varer. Disse aktiviteter blev sat i gang for at protestere mod japansk aggression. Samtidig var bevægelsen vendt mod regeringen, der havde svigtet kinesernes sag og dermed vist sig uduelig i befolkningens øjne.