AEK Athen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Athlitiki Enosis Konstantinoupoleos (normalt bare kendt som AEK Athen) er en græsk fodboldklub fra hovedstaden Athen. Navnet AEK er en forkortelse for "Atletisk forbund Konstantinopel". Klubben spiller i landets bedste liga, den græske Superliga, og har hjemmebane på Det Olympiske Stadion, der blev renoveret op til OL i 2004. Klubben blev grundlagt den 13. april 1924, af græske flygtninge fra katastrofen i Lilleasien, hvor 1,2 millioner grækere var tvunget til at flytte til det græske hovedland. Nogle af dem der bosatte sig i Athen grundlagde AEK. Det er også derfra AEKs logo kommer, det er nemlig den samme ørn som den Græsk-ortodokse kirke anvender, og som det Byzantiske rige brugte. AEK har vundet 31 nationale titler, 12 mesterskaber, 16 pokaltitler, 1 liga cup, 1 Middelhavs cup samt 3 Super Cup titler. Klubben mistede dog et meget omdiskuteret mesterskab på skrivebordet, til rivaler fra Olympiakos i 2008. AEK har også i mange år repræsenteret de græske farver i UEFA Cup og Champions League med stor succes. Den største succes var i 1977, da de nåede semifinalen. Hvor klubber som Dynamo Moskva, Derby County, Røde Stjerne og Queens Park Rangers blev slået ud. AEK tabte i semifinalen til Juventus, som senere gik hen og vandt turneringen.
AEK Athen | |||
---|---|---|---|
Klubdetaljer | |||
Fulde navn |
Græsk: Αθλητική Ένωσις Κωνσταντινουπόλεως | ||
Kaldenavn(e) | Enosis, Dikefale aete ( 2 hovedeørn) | ||
Grundlagt | 13. april 1924 | ||
Forbund | EPO | ||
Hjemmebane |
Det Olympiske Stadion Athen, Grækenland | ||
Kapacitet | 69.618 tilskuere | ||
Formand | Evangelos Aslanidis | ||
Cheftræner | Marinos Ouzounidis | ||
Liga 2019–20 | Super League | ||
Liga 2018–19 | , 3. | ||
Andet | |||
Websted | www.aekfc.gr | ||
| |||
Infoboks opdateret: 10. juli 2017 | |||