AGF Fodbold
dansk fodboldklub / From Wikipedia, the free encyclopedia
AGF er en fodboldklub med hjemmebane på Ceres Park (En del af Atletion) i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880. Fodbold kom dog først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler. De seneste store succeser ligger dog nogle år tilbage, da AGF's seneste mesterskab var i 1986 og den seneste pokaltitel var i 1996.
AGF | |||
---|---|---|---|
Klubdetaljer | |||
Fulde navn | Aarhus Gymnastikforening af 1880 | ||
Kaldenavn(e) | De Hvi'e/Hviie, GF, Byens Hold | ||
Grundlagt | 26. september 1880 (143 år) | ||
Forbund | DBU (lokalunion: DBU Jylland) | ||
Hjemmebane |
Ceres Park Aarhus, Danmark | ||
Kapacitet | 19.433 tilskuere | ||
Formand | Lars Fournais | ||
Cheftræner | Uwe Rösler | ||
Assistenttrænere |
Kenneth Dokken David Reddington Philipp Grobelny | ||
Liga 2023-24 | 3F Superligaen | ||
Liga 2022-23 | 3F Superligaen, 3. | ||
Andet | |||
CVR-nummer | 83839910 | ||
Websted | agffodbold.dk | ||
| |||
Infoboks opdateret: 6. juni 2016 Nuværende sæson | |||
Den professionelle del af klubben blev stiftet i 1978. I 2005 blev den professionelle fodboldafdeling en del af den nyoprettede koncern Århus Elite, da man valgte at udvide forretningen med andre områder; Århus GF nu Skanderborg Aarhus Håndbold (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.
Førsteholdet har siden indførelsen af Superligaen spillet i denne række, bortset fra sæsonerne 2006/2007, 2010/2011 og 2014/2015. AGF er den klub i Danmark, der har spillet flest sæsoner i den bedste række under DBU (1. division og Superliga).[1] I årene 1997 - 2019 svigtede resultaterne tidligere tiders storhed, hvilket medførte en del interne stridigheder, som igen har medført, at AGF i nogle år fik tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen "Galehuset" tog navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise. I 2015 rykkede AGF tilbage til superligaen efter et år i næstbedste række. I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur, som var indført i 2016, til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, dvs. den første medalje siden 1997.[2]