Baker Island
From Wikipedia, the free encyclopedia
Baker Island er en ubeboet ø lige nord for ækvator (der passerer gennem territorialfarvandet) i det centrale Stillehav. Øen ligger midtvejs mellem Hawaii og Australien. Øen ligger ca. 3000 kilometer sydvest for Hawaiiøerne og det nærmeste landområde er Howland-øen, ca. 60 kilometer nordvest for øen. Både Howland-øen og Baker Island har været under amerikansk suverænitet siden 1857. Selvom øen er ubeboet besøges den flere gange om året af både United States Coast Guard og ansatte i United States Fish and Wildlife Service, som står for administrationen af øen.