Første Mosebog
den første bog i Bibelen, omfatter 50 kapitler / From Wikipedia, the free encyclopedia
Første Mosebog (eller Genesis (hebraisk: בראשית, tr. Bereshit = "I begyndelsen"; græsk: Γένεσις Génesis = "Begyndelse"), er den første bog i Bibelen. Både den jødiske Tanakh og kristendommens Gamle Testamente, hvor den udgør første del af Pentateuken (de fem Mosebøger). Første Mosebog er kanonisk litteratur i kristendommen, jødedommen og i mindre grad islam.
Bogen er inddelt i 50 kapitler. De første 11 kapitler udgør urhistorie med beretningen om verdens og de første menneskers skabelse, syndefaldet og Adams og Evas udstødelse fra Edens have, Kains drab på sin broder Abel, Noas Ark og Babelstårnet.
De sidste 39 kapitler indeholder historierne om de tre patriarker: Abraham, Isak og Jakob. De beretter bl.a. om Guds udvælgelse af Abram, som kom til at hedde Abraham, og Guds løfte til Abraham om, at alle jordens folk ville blive velsignet gennem hans afkom (1 Mos 12,3), Sodomas og Gomorras udslettelse, Abrahams vilje til at ofre sin egen søn Isak. Og Jakobs kamp med englen. Bogen beretter også generelt om det israelittiske folks forhistorie. Bogen ender med, at efterkommerne af Jakob (også kaldet Israel) rejser til Ægypten, hvor de etablerer et godt forhold til farao.
Teksten tillægges traditionelt Moses, men det er blevet draget i tvivl. Flere teologer mener, teksten er sammensat af flere kilder. Emnet er i mange kredse stadig kontroversielt. Teksten indeholder det mytologiske grundlag og den narrative basis for mange nationale og religiøse institutioner i det klassiske Israel og er en introduktion til landets og folkets historie og traditioner.