Blækhus
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et blækhus er en beholder til opbevaring af blæk. I tidligere tid var et blækhus almindeligt på et skrivebord.
Blækhuse kendes allerede fra antikken. I middelalderen var blækhuse i form af et horn, et blækhorn en almindelig del af en skrivers udrustning. Disse blækhorn kunne enten holdes i hånden eller fastgøres til skrivepulten.
Blækhuse kan være meget enkle, evt. kan man bruge flasken, som man har købt blækket i. De kan også være store eller kostbart udsmykkede. Imposante blækhuse, evt. bygget sammen med indretninger til at opbevare penne, tronede på betydningsfulde personers skriveborde.