Bogø
ø mellem Falster & Møn / From Wikipedia, the free encyclopedia
Bogø er en ø i Storstrømmen mellem Sjælland og Falster. Øen er forbundet med Møn og Farø med dæmninger fra henholdsvis 1943 og 1979, samt med Sjælland og Falster via Farøbroerne fra 1985. Bogø Sogn består af øerne Bogø og Farø.
- Denne artikel omhandler øen Bogø i Storstrømmen. Opslagsordet har også en anden betydning, se Bogø (flertydig).
Bogø Bogø | |
---|---|
Bogøfærgen 'Ida' | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Borgmester | Mikael Smed, A (fra 2018) |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Vordingborg Kommune |
Postnr. | 4793 Bogø By |
Demografi | |
Bogø By | 921[1] (2023) |
Bogø (hele øen) | 1.183[2] (2024) |
- Areal | 13,07 km² |
- Befolkningstæthed | 83,93 pr. km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Højde m.o.h. | 24 m |
Oversigtskort | |
Øens eneste egentlige by er Bogø By, der ligger højt på øen, og landsbygaden følger højderyggen fra Bogø Kirke i nord, til havnen lavt i syd. Øst for byen er landskabet en rolig moræneflade, vest for et mere uroligt, småhullet dødislandskab.
Den ældre bykerne, Gammelby, ligger omkranset af træbeplantning og har en sluttet karakter, mens Nyby, efter vindmøllen, er mere åben med udsigt til Stubbekøbing, den by, som skipper- og søfartsbyen Bogø oprindeligt havde de tætteste bånd til.
Gadenettet i den nordligste del af byen, Gammelby, følger de oprindeligt stjerneinddelte jorders opdelingsstruktur nord for byen og vidner om tiden før udflytningen. Sporene fortsætter ud i markerne, der inddeles af levende hegn, hjulspor og veje.
Hovedgaden afsluttes i nord af den hvidkalkede præstegård fra 1923 i nyklassicistisk stil, tegnet af arkitekt Einar Ørnsholt. I 1921 var det gamle stuehus blevet nedrevet. Det havde dannet midten i et trefløjet anlæg med stald og lade.[3] Præstegården fungerer siden 2005 som sognegård og rummer et lokalhistorisk arkiv. Den ligger ved en stor forplads med træer og udsigt til farvandet nord for Bogø, samt Bogø kirke og kirkegård bag kirkegårdsmuren.
Kirken er en middelalderlig langhuskirke. Et våbenhus i syd og tårnet i vest med sydvendt trappehus er begge opført i munkesten i sengotisk tid.[4] De øverste ca. seks meter af kirketårnet er så sent som i 1868 tilbygget med små mursten, såkaldte Flensborgsten, bl.a. for at tårnet bedre kunne tjene som sømærke. Tårnet er 16,4 m højt.[5]
En yngre bydel mellem havnen og den ældste bykerne rummer forsamlingshus og brugs, samt oprindelig også pengeinstitutter, købmænd, kro og et el-værk. Området omkring Bogø Kostskoles hovedbygning er domineret af høje træer, der giver en helt særlig stemning mellem de herregårdslignende bygninger. Denne fortætning, efterfulgt af det åbne, fredede område med Bogø mølle fra 1852 og Møllegården, markerer rumligt overgangen mellem ældre og ny by.
Havnen ved Lindebroen med færgeleje for overfarten til Stubbekøbing, de statelige kaptajnsvillaer og mindre skipperhuse – nogle med skibsnavne på facaderne – og ikke mindst navigationsskolen, udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring århundredskiftet 1900 med pudsdetaljer, store karnapper og frontkviste, pudsudsmykkede gavle og gesimser. Denne rige detaljering tilskrives forbindelsen til søen: kaptajnsvillaerne skulle have udsyn og pondus.[6]
Fra Bogø er der i sommertiden færgeforbindelse til Stubbekøbing med træfærgen Ida,[7] som er bygget i 1959. Overfarten tager 12 minutter.
Der er et tæt net af buslinjer til de omkringliggende byer og jernbanestationer.