Bruger:Laketown/sisimiut
From Wikipedia, the free encyclopedia
Sisimiut (dansk: Holsteinsborg) er en by i Vestgrønland ud mod Davisstrædet. Byen ligger omtrent 320 km nord for Nuuk. Byen er administrativt center for Qeqqata Kommune, og er den andenstørste by i Grønland med et indbyggertal i 2010 på 5.460 personer. Stedet hvor Sisimiut i dag er, har i over 4.500 år huset forskellige folkeslag. De første indbyggere var et Inuit-folk i Saqqaq-kulturen, Dorset-kulturen og senerehen Thule-kulturen, hvis efterkommere udgør den største del af den nuværende befolkning. Der findes tydelige tegn på tidlig menneskelig aktivitet i lokalområdet, der har været begunstiget af den rige fauna, især havpattedyr der var livsnerven i de tidligere tiders jagt samfund. Befolkningen I Sisimiut er i dag en blanding af det oprindelige Inuit-folk og en del danske, der bosatte sig i området i 1720'erne, under ledelse af den danske missionær, Hans Egede.
Sisimiut Holsteinsborg | |||
---|---|---|---|
| |||
Luftfoto af Sisimiut By - 2006 | |||
Overblik | |||
Land | Grønland | ||
Borgmester | Hermann Berthelsen | ||
Kommune | Qeqqata Kommune | ||
Landsdel | Vestgrønland | ||
Grundlagt | 1756 | ||
Postnr. | 3911 | ||
Demografi | |||
By | 5.460 (2010) | ||
Andet | |||
Tidszone | UTC -3 | ||
Hjemmeside | www.qeqqata.gl | ||
Oversigtskort | |||
Lua-fejl i Modul:Location_map på linje 383: No value was provided for longitude. |
I dag er Sisimiut det største erhvervscenter nord for hovedstaden Nuuk, og er samtidig en af Grønlands hurtigst voksende byer. Fiskeri er stadig det vigtigste erhverv i Sisimiut, selvom andre typer af virksomheder er begyndt og skyde op. KNI og dets datterselskab Pilersuisoq, der står for en kæde af statsejede butikker, har hovedsæde i byen. Arkitektonisk er Sisimiut en blanding af de traditionelle mangefarvede senfamilietræhuse og boligblokke opført som følge af den danske centraliserings politik op igennem 1960'erne. Byen er under udvikling imod nord. Især på den anden side af den smalle Ulkebugt mod lufthavnen, er et område blevet reserveret til moderne forstads-bebyggelse. Der findes flere almindelige og faglige skoler i Sisimiut, der tilbyder uddannelse til byens og områdets beboere. DTU har etableret Center for Arktisk Teknologi i byen. I 2008 åbnede Grønlands andet kulturcenter, Taseralik Kulturcenter, der både indeholder biograf og teatersal.[1]
Byen har sin egen buslinje, der kører i fast rutefart. Desuden har byen et væld af taxier, der bl.a. betjener de mange deltagere ved Arctic Circle Race. Sisimiut har den nordligste havn, som er isfri året rundt. Forsyningsskibe sejler fra Sisimiut til de fjerntliggende egne, såsom Uummannaqfjorden, Upernavik Archipelago og helt op til Qaanaaq i Nordgrønland. Byen lufthavn, Sisimiut Lufthavn, er serviceret af Air Greenland, der skaber forbindelse til flere byer på vestkysten, samt til resten af Europa via Kangerlussuaq Lufthavn.