Bruger:NuclearWarhead/Odysseen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Odysseen (græsk Oδύσσεια, Odýsseia) er ved siden af Iliaden det andet af de to store eper der er tilskrevet den joniske digter Homer. Digtet dateres til mellem ca. 800-600 f.Kr. Digtet er delvist en efterfølger til Homers Iliade og fokuserer primært på den græske helt Odysseus (eller Ulysses som romerne kaldte ham) og hans hjemrejse til Ithaka efter Trojas fald. Den tilhører en kreds af værker der alle skildrer heltenes hjemrejser fra den trojanske krig, kaldet nostoierne.
Det tager Odysseus 10 år at komme tilbage til Ithaka efter 10 år i Troja[1] I hans fravær må hans søn, Telemakos, og hans kone, Penelope tage hånd om en gruppe af ustyrlige bejlerne der er flyttet ind i Odysseus' kongsgård i kampen om at gifte sig med Penelope da Odysseus troedes død.
Digtet er centralt i den vestlige kanon, og man læser det stadig på homerisk græsk og i moderne oversættelser over hele verden. Det oprindelige digt blev skabt i en mundtlig tradition af en aoidos, måske en rapsode. Detaljerne om den antikke mundtlige fremførelse og historiens omformning til et skrevet værk vækker fortsat debat blandt forskerne. Odysseen blev skrevet i en stedløs poetisk dialekt af græsk og består af 12.110 vers på daktyliske heksametre. Blandt de mest imponerende elementer i teksten er dens slående moderne ikke-lineære plot, og det faktum at begivenheder vises at afhænge lige så meget af kvinders og livegenes valg som af kæmpende mænds.