Burmeister & Wain
virksomhed / From Wikipedia, the free encyclopedia
Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri A/S var Danmarks største skibsværft og førende dieselmotor-producent med hovedsæde i København. Det blev grundlagt af to danskere og en englænder, og dens tidligste rødder strækker sig tilbage til 1846. Over sin 150-årige historie voksede det med succes til en stærk virksomhed gennem slutningen af 1960'erne. I 1970'erne kom det globale konkurrencepres, især fra Fjernøsten, og således begyndte de første vanskeligheder for virksomheden. I 1979 kom virksomheden i likviditetsproblemer og måtte sælge halvdelen af B&W Diesel til den tyske MAN-koncern, som i 1980 blev til MAN B&W Diesel A/S. Selve skibsværftet fortsatte dog men kom også ud i økonomiske vanskeligheder og gik konkurs i 1996 efter flere års drift på vågeblus.
Burmeister & Wain | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Branche | Værft Skibsteknik |
Grundlagt | 1865 |
Grundlægger | C.C. Burmeister William Wain Hans Heinrich Baumgarten |
Lukket | 1996 |
Hovedsæde | Refshaleøen, København |
Produkter | Dieselmotorer Skibe |
Regnskab | |
Omsætning | 1.060 mio. DKK (1980) 2.016 mio. DKK (1990) |
Organisation | |
Antal ansatte | 8.000 – 10.000 (1960'erne – 1970'erne) |
Skibsværftet Burmeister & Wain begyndte sin historie som maskinfabrikken Baumgarten & Burmeister på Christianshavn. Fabrikken producerede bl.a. motorer, kedler og centrifuger men begyndte i midten af 1800-tallet at bygge dampdrevne jernskibe. I 1872 anlagde virksomheden et skibsværft på Refshaleøen, og her fortsatte produktionen indtil lukningen i 1996.
Skibsværftet var hurtigt til at inddrage nye produktionstekniske processer, bl.a. i kraft af et tæt samarbejde med det statslige Orlogsværft. Frem til 1930'erne voksede B&W til at være Danmarks største arbejdsplads med næsten 8.000 ansatte. Skibsbygningen var i mange år en af landets største valutaindtjeningskilder og dermed en hjørnesten i Danmarks udvikling som moderne industrination.
I løbet af 1900-tallet foretog værftet flere gennemgribende moderniseringer af produktionen. Maskinfabrikken på Christianshavn og værftet på Refshaleøen specialiserede sig i produktion af dieselmotorer og dieseldrevne skibe. I efterkrigstiden etablerede B&W sig som verdens førende leverandør af store containerskibe. Da efterspørgslen efter denne type skibe forsvandt i løbet af 1980'erne, gik skibsværftet i betalingsstandsning og lukkede i 1996.
B&W stod bl.a. bag verdens første oceangående motorskib – Selandia, der søsattes i 1912.[1][2] Historien bag B&W's storhed og fald trak spor langt ind i den danske finansverden.