Det tyske kejserriges hær
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det tyske kejserriges hær, som ifølge artikel 60 i det tyske riges grundlov hed Deutsches Heer, er betegnelsen for Tysklands hær fra rigets samling i 1871 til etableringen af Reichswehr efter nederlaget i 1. verdenskrig i 1919.
Deutsches Heer | |
---|---|
Den tyske kejsers flag som øverste krigsherre | |
Aktiv | 1871-1919 |
Land | Tyske Kejserrige |
Værn | Hæren |
Størrelse |
794.000 mand i 1914 ca. 13 mio. under 1. verdenskrig |
Del af |
Indtil 1914: Store generalstab fra 1914: Øverste hærledelse |
Hovedkvarter |
Berlin Felthovedkvarter 1914/18 fortrinsvis: Spa (Belgien) |
Slag og krige | 1. Verdenskrig |
Opløst | 19. januar 1919 Friedensheer) |
Ledere | |
kejser | Wilhelm 1. af Tyskland |
kejser | Wilhelm 2. af Tyskland |
Kendte ledere | Helmuth von Moltke, Alfred von Schlieffen, Paul von Hindenburg |
I såvel krig som fred havde hæren kejseren som øverstbefalende. Den bestod af hærene fra de tyske stater Preussen, Bayern, Sachsen og Württemberg. Enhederne fra de andre tyske stater stod under preussisk ledelse, eller indgik i den preussiske hær. De bayerske, saksiske og württembergske hære var i fredstid underlagt deres respektive regenter. Deres forvaltning var underlagt egne krigsministerier. Den bayerske hær var en selvstændig del af den tyske hær med egen nummerering af enheder. De saksiske og württembergske hære udgjorde særskilte armékorps i det tyske kejserriges hær. Også enhederne fra de øvrige tyske stater udgjorde særskilte enheder, f.eks. regimenter eller som fyrstedømmet Lippe en bataljon. Württembergske officerer blev videreuddannet i den preussiske hær.
Det tyske kejserriges flåde og Schutztruppe var direkte underlagt kejseren og rigets forvaltning. Kejseren havde også i fredstid ret til at fastsætte troppestyrken og deres placering i garnisoner, anlægge fæstninger og ret og pligt til at gennemføre en ensartet organisation og formering, bevæbning og kommando samt uddannelse og træning af officerer og mandskab. Militærbudgettet blev fastlagt af parlamenterne i de enkelte stater og rigsdagen.