Forbrug (økonomi)
erhvervelse og forbrug af varer og tjenester / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ved forbrug forstås normalt den endelige anvendelse af alle varer og tjenester. Dermed udelukkes anvendelsen af goder, der indgår i fremstillingen af andre varer og tjenester (halvfabrikater), samt anvendelsen af investeringsgoder, der tjener til at forøge kapitalapparatet og dermed forøge de fremtidige forbrugsmuligheder. Ofte skelnes mellem det private forbrug, som er det forbrug, der købes af de private husholdninger, og det offentlige forbrug, som er de offentlige tjenester og (sjældnere) varer, der finansieres af den offentlige sektor. Langt størsteparten af den årlige produktion går til forbrug - i vestlige lande ofte omkring fire femtedele. I Danmark udgjorde det private forbrug således 49 % og det offentlige forbrug yderligere 27 % af bruttonationalproduktet i 2014.[1]
Om forbrug i forbindelse med stofskifte: Se Forbrug (økologi)