Gevninge hjelmfragmentet
From Wikipedia, the free encyclopedia
Gevninge hjelmfragmentet er det venstre øjenstykke fra en hjelm fra vikingetiden eller slutningen af bronzealderen. Det blev fundet i 2000 under en arkæologisk udgravning af Gevninge nær Lejre på Sjælland. Fragmentet er støbt i bronze og forgyldt, og det er et stiliseret øjenbryn med øjenvipper over en oval åbning. Der er tre huller i toppen til at fæstne det på en hjelm. Fragmentet er et vigtigt og sjældent eksempel på datidens hjelme. Fundet er udstillet på Lejre Museum.
Fragmentet er en udsmykning, og intet andet af hjelmen er fundet. Det kan være et fragment fra en ødelagt hjelm, eller det kan være faldet af. Det er et af to skandinaviske øjenstykker, der er fundet alene. Det har fået forskere til at fremstille en hypotese om, at det skulle være ofret til den en-øjede gud Odin. Det har syndsynligvis været en del af en hjelm med kam på toppen, som var almindelig i England og Skandinavien fra 500-tallet til omkring år 1000. Denne type kendes fra Vendel, Valsgärde og Sutton Hoo; Tjele hjelmfragmentet er det eneste andet kendte danske eksempel.