Grøndal
kvarter omkring Grøndalskirken i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Grøndal er betegnelsen for det lille københavnske kvarter i Københavns Kommune omkring Grøndalskirken. Kvarteret, der ligger mellem Vanløse, Frederiksberg, Brønshøj og Nordvestkvarteret, har ca. 8.000 indbyggere.
- For alternative betydninger, se Grøndal (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grøndal)
Grøndal Lokalråd har i over 10 år kæmpet for anerkendelse af bydelen som selvstændig bydel, herunder et fælles postnummer, idet området øst for Godthåbsvej har postnummer 2400 København NV, og området omtrent vest for har postnummeret 2720 Vanløse.
Grøndals Lokalråd har dog allerede fået gennemført en ændring af navnet på den nærliggende station. Tidligere hed den Godthåbsvej, mens den i dag er ændret til Grøndal. Stationen ligger på S-banens ringbane.