Grønlandstraktaten (1951)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Forsvarsaftalen af 1951 (officielt Overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem Regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland) eller Grønlandstraktaten var en traktat indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Traktaten afløste Grønlandstraktaten fra 1941, der blev indgået på egen hånd af Danmarks gesandt i USA Henrik Kauffmann og efter afslutningen af 2. verdenskrig godkendt af den danske Rigsdag i 1945.
- For alternative betydninger, se Grønlandstraktaten. (Se også artikler, som begynder med Grønlandstraktaten)
Forsvarsaftalen blev indgået kort efter, at Danmark havde tilsluttet sig Atlantpagten og derved gjort op med sin lange tradition for neutralitetspolitik. Ved forsvarsaftalen aftalte Danmark og USA at forene bestræbelserne på et kollektivt forsvar af den danske koloni Grønland og Danmark tillod USA at opføre baser på Grønland og at have uhindret adgang til disse.
Forsvarsaftalen indeholder ikke bestemmelser, der udtrykkeligt regulerer, hvorvidt USA kan opbevare kernevåben på baserne i Grønland eller overflyve Grønland med atombevæbnede fly. USA meddelte i 1957 den danske regering, at USA mente, at forsvarsaftalens skulle forstås således, at USA havde mulighed for at opbevare atomvåben i Grønland. Den danske regering meddelte USA, at man tog dette til efterretning. Over for den danske offentlighed hævdede den danske regering imidlertid, at det var dansk politik ikke at tillade atomvåben i fredstid, og at dette også omfattede Grønland. Efter en flyulykke i 1968, hvor et atombevæbnet B-52 bombefly styrtede ned nær Thule Air Base, opstod en omfattende debat i Danmark om forholdene på den amerikanske base, og USA og Danmark indgik herefter en aftale, hvorefter der ikke længere blev opbevaret atomvåben i Grønland.