Høje-Taastrup
bydel i Taastrup / From Wikipedia, the free encyclopedia
Høje Taastrup eller Høje Tåstrup er en bydel i Taastrup og en satellitby til København. Bydelen er en del af Storkøbenhavn og ligger i Høje-Taastrup Kommune. Bydelen er vokset op i tilknytning til Høje-Taastrup Landsby med middelalderkirken Høje Tåstrup Kirke (opført 1050-1150) som centrum. Mod vest sammenvokset med Kraghave landsby. Øst for landsbyen ligger Gadehaveområdet, et boligområde bestående af ejerlejligheder, almennyttige lejligheder og rækkehuse bygget 1973-1982. Det store indkøbscenter City 2 fra 1975 ligger i områdets sydlige del.
p1
Høje Taastrup Storkøbenhavn | |
---|---|
Overblik | |
Bydel: | Høje Taastrup |
Postnr.: | 2630 Taastrup |
Kommune: | Høje Taastrup Kommune |
Indbyggertal kommune: | 55.258[1] (2023) |
Sogn(e): | Høje Taastrup Sogn |
Oversigtskort | |
- Denne artikel handler om selve byen Høje-Taastrup. Ordet Høje-Taastrup bruges ofte også som en kort betegnelse for Høje-Taastrup Kommune.
Mellem Gadehaveområdet og City 2 ligger Høje Taastrup Station, der blev indviet i 1986, først til S-tog, et par år senere også med fjerntog. Der går tog både til Jylland og Tyskland derfra. Fra stationen er der også busforbindelserne til de mindre byer i kommunen. Mellem City 2 og stationen blev en 1 km lang skateboardbane åbnet i 2021.[2]
Kommunens rådhus (bygget først i 1980'erne) ligger umiddelbart nordøst for landsbyen. Det skulle markere, at kommunens tyngdepunkt var flyttet til Høje Taastrup i stedet for Taastrup.[kilde mangler]
I kort afstand fra stationen ligger Høje-Taastrup Gymnasium. Her udbydes både stx- og hf-uddannelse og talrige af studieretninger.
Siden 2013 har DSB haft hovedkvarter i Telegade 2 i Høje Taastrup.[3]