Helle Frederiksen (triatlet)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Helle Houmann Frederiksen (født 5. marts 1981 i Odense) er en dansk triatlet og tidligere svømmer. Hun er medlem af klubben TRI4 og var tidligere i Odense Triathlon Klub. Hun har fire gange vundet det danske mesterskaber på den olympiske distance; 1500 meter svømning, 40 km cykling, 10 km løb og to gange på sprintdistansen; 750 meter svømning, 20 km cykling, 5 km løb.
Helle Frederiksen | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
5. marts 1981 (43 år) Odense |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Svømmer, triatlet |
Deltog i | sommer-OL 2012 |
Eksterne henvisninger | |
Helle Frederiksens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
- For alternative betydninger, se Helle Frederiksen. (Se også artikler, som begynder med Helle Frederiksen)
Helle Frederiksen er tidligere svømmer i Struer Svømmeklub og Holstebro Svømmeclub. Hun har vundet flere danske mesterskaber samt en bronze- og en sølvmedalje ved junior-NM. Hun var fra 1993 til 1999 på svømmelandsholdet henholdvis årgangs-, junior- og seniorlandsholdet. Hun fik sit gennembrud i svømning i 1995, da hun blev dobbelt dansk mester på 200 og 400 meter medley og blev ved samme lejlighed udtaget til junior-EM.
I 1999 besluttede hun at gå på pension fra elitesport, men efter at have arbejdet som spinningtræner i fem år begyndte hun at savne elitesport og begyndte så småt med triatlon. I 2004 vandt hun en kvindetriathlon, Piger MED Power, i Odense, og i 2005 hun kom på andenpladsen i sprint og på tredjeplads på den olympiske distance på de danske mesterskaber, I 2006 rejste hun til Gold Coast i Australien og begyndte med intensiv træning og vandt samme år det danske mesterskab på olympisk distance. I 2007 vandt hun guldmedalje i både sprint og på den olympiske distance. Helle Frederiksen har en bachelor i idræt fra Syddansk Universitet (2005) og efter at hun flyttede til Farum har hun taget en Cand.scient.-eksamen i human ernæring på Københavns Universitet (2008).