Hår
protein filament, der vokser fra follikler fundet i dermis eller hud / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.
- For alternative betydninger, se Hår (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hår)
Menneskene har ikke hår på håndfladerne, under fodsålerne og visse dele af kønsorganerne.
Hår er omdannede hornplader – skæl. Det består af lange naturlige polymerer hvoraf 90% af tørvægten er et protein, kaldet keratin. Polymeren dannes som lange kæder af keratin, der holdes sammen med disulfidbindinger, der er meget stærke. Vandindholdet i håret svinger, men menneskehår indeholder ca 10%. Hårets stivhed bestemmes af cystein-indholdet i keratinet.
Hår har mange forskellige funktioner. Pattedyrenes pels udnyttes som isolering mod både for koldt og for varmt vejr. De fleste pattedyr har to slags hår – dækhår og uldhår. Mennesker og aber har kun dækhår, mens de kunstigt fremavlede hvide får kun har uldhår. Hvalerne er en undtagelse fra reglen. Deres kropsbehåring er forsvundet, da et liv i vand kræver en strømlinet krop. Hvalerne benytter i stedet et tykt lag fedt under huden som isolering.
Pelsens dækhår er "overtøj", som får regnen til at løbe af, og uldhårene er "undertøj" som holder på varmen. Isbjørnen har udviklet dette system til fuldkommenhed. Dens hvide dækhår virker som lyslederkabler, der leder solens varme stråler hele vejen ind til den sorte hud. Uldhårene under dækhårene sidder i et tykt lag og holder på varmen. Isbjørnens pels er så tæt, at den kan opholde sig i iskoldt vand i længere tid. Bjørnen svømmer da også gerne – i sjældne tilfælde op til 100km lange stræk. Isbjørnen betegnes derfor som et af havpattedyrene, en gruppe der ellers mest tæller hvaler og sæler.
Pattedyr udnytter hår på mange måder, så pelsen får flere funktioner end bare ly mod elementerne:
- Følesans
- Kamouflage
- Kommunikation
- Forsvar