International økonomi
From Wikipedia, the free encyclopedia
International økonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med transaktioner mellem personer og institutioner i forskellige lande. Disciplinen beskæftiger sig med virkningerne på den økonomiske aktivitet af internationale forskelle i ressourcer, produktionsteknologi og forbrugerpræferencer. Den forsøger at forklare mønstrene og konsekvenserne af interaktioner mellem indbyggerne i forskellige lande inklusive international handel, investering og migration.