Københavns geografi
From Wikipedia, the free encyclopedia
Københavns geografi er de naturlige og menneskeskabte karakteristika dækket af fagområdet beskrivende geografi i det område, som udgør byområdet København, som defineret ud fra FN's retningslinjer.
København ligger på det nordøstlige Sjælland med en del af byen på øen Amager og en række kunstige og naturlige øer og holme derimellem. Det meste af det centrale område er tæt bebygget, men med spredte områder med parker og søer. Det lille centrum omkranses af vand mod både øst og vest. Mod vest finder man Søerne og Damhussøen og mod øst er der kanaler (og havneløb) mellem øerne og centrum. På ydersiden af vandet er brokvartererne Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Amagerbro. Disse kvarterer er hovedsagelig bygget under industrialiseringen i starten af 1900-tallet som arbejderboliger. Udenfor brokvartererne ligger forstæderne. Mange af forstæderne var oprindeligt selvstændige byer, der over tid er vokset sammen med København.
Københavns udvikling var i mange år begrænset af voldene. Med deres fald i 1850'erne[1] og den samtidige industrielle revolution skete en voldsom stigning i indbyggertallet, der i løbet af 100 år voksede fra ca. 100.000 til omkring en million. I dag ligger indbyggertallet på lidt mere end 1,3 mio (2018). for byen København.[2] Metropolregionen Øresundsregionen, hvor København er hovedby, har ca. 3,7 mio. indbyggere.[3]
Indbyggerne i København er beskæftiget i en lang række erhverv, men hovedbeskæftigelsen er på vidensarbejdspladser. København er hjemsted for mange statslige arbejdspladser og mange virksomheder har deres hovedkvarter i byen.
Der er meget få naturressourcer i Københavnsområdet, men der udnyttes dog lidt vindressourcer og der har tidligere været udgravning af ler og udnyttelse af vandkraft. Den tætte bebyggelse gennem mange år har gjort at det meste af området er klassificeret som lettere forurenet.[4]