Kløvermarkens Forenede Boldklubber
From Wikipedia, the free encyclopedia
Kløvermarkens Forenede Boldklubber (eller KFB, Kløvermarken FB) er en københavnsk idrætsforening på det nordlige Amager i København, som træner og afvikler sine hjemmebanekampe på Kløvermarkens Idrætsanlæg, hvor klubben ligeledes har sit klubhus ud mod Kløvermarksvej. KFB er kendt for sit forholdsvis store fremmøde med tilskuere til kampene på Kløvermarken og har ydermere en fanfraktion tilknyttet med navnet KFB Support.
Kløvermarken FB | ||
---|---|---|
Klubdetaljer | ||
Fulde navn | Kløvermarkens Forenede Boldklubber | |
Kaldenavn(e) | KFB | |
Grundlagt | 1. oktober 1990 | |
Forbund | (lokalunion: DBU-København) | |
Hjemmebane |
Kløvermarkens Idrætsanlæg København S, | |
Kapacitet | 500 ståpladser tilskuere | |
Formand | Finn Nørgård | |
Cheftræner | Michael Svendsen | |
Liga | KBU Serie 2, Pulje 4 | |
Andet | ||
CVR-nummer | 29955719 | |
Websted | http://www.kloevermarkenfb.dk | |
| ||
| ||
Klubben lejede sig indtil den 1. april 2000 ind i lokaler på Strandlodsvej få hundrede meter fra Kløvermarken, men de blev opsagt. KFB etablerede så et nyt værested på selve Kløvermarken i samarbejde med Københavns Idrætsanlæg, som stillede jord til rådighed. I 2012 gik KFB i gang med at renovere klubhuset et rum større, samt en bedre terrasse ude foran klubhuset.
I 19/20-sæsonen spiller KFBs bedste herre fodboldhold i Serie 2 under DBU-København, mens andetholdet spiller i Serie 4. KFB's damehold som kun består af et enkelt fodboldhold holder til i Kvindeserie 2. Fodbold er den primære aktivitet, men klubben har endvidere et flag football-hold. Klubbens medlemstal er (pr. 2020) på knap 450.
Klubben spiller sine kampe på græs eller på en af de to kunststofbaner, der er anlagt op ad klubbens klubhus.