Mongolske kejserdømme
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det mongolske kejserdømme blev etableret af den mongolske Kublai Khan og militære leder Djengis Khan i begyndelsen af det 13. århundrede. Efter omfattende erobringer omfattede riget i det 13. og 14. århundrede størstedelen af de eurasiske steppeområder, herunder Kina, Rusland, Persien samt store dele af Mellemøsten og Østeuropa.
Det mongolske kejserdømme Монголын Эзэнт Гүрэн Mongolyn Ezent Guren Ikh Mongol Uls | |
---|---|
Imperium | |
1206–1368 | |
Udvidelsen af Det mongolske kejserdømme | |
Hovedstad |
Avarga Karakorum (1220–1271) Dadu (1272-1368) |
Religion | Shamanisme, Buddhisme, Kristendom og Islam |
Regeringsform | Valgkongedømme |
Historisk periode | Middelalderen |
• Etableret | 1206 |
• Ophørt | 1368 |
Imperiet udsprang af sammenslutningen af flere mongolske og tyrkiske stammer i det moderne Mongoliet og det voksede støt efter Djengis Khan blev udnævnt som mongolsk leder i 1206. I sin største udstrækning strakte kejserdømmet sig fra det Japanske Hav til Donau og fra det nordlige Sibirien til Cambodja. Det dækkede 24,000,000 kvadratkilometer, ca. 22% af jordens areal og herskede over 100 mio. mennesker.
Kejserdømmet har haft kolossal indflydelse på de erobrede områder, specielt Kina og Rusland. Under det mongolske herredømme spredtes nye teknologier, varer og ideologier over hele Euroasien. Blandt andet opløste Djengis Khan det eksisterende aristokrati i enhver erobret region. Samtidig skabtes et omfattende postvæsen og man udbredte brugen af kompasset, regnebrættet og et universelt alfabet.
Kejserdømmet begyndte allerede at gå i opløsning efter en arvekrig i 1260-1264. Herefter var Den Gyldne Horde og flere andre khaner de facto uafhængig og nægtede at acceptere Kublai Khan som deres leder. Først i 1304 blev de mongolske khaner igen samlet, men med Yuan-dynastiet sammenbrud i 1368, blev Det mongolske kejserdømme endelig opløst.