Panamerikamesterskabet i håndbold (mænd)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Panamerikamesterskabet i håndbold for mænd (på spansk ofte omtalt som PanAmericano) er det kontinentale mesterskab i håndbold for herrelandshold i Panamerika. Mesterskabet arrangeres af PATHF og er afviklet siden 1980. Siden 1994 er det afviklet hvert andet år.
I 1980 og 1983 fungerede mesterskabet tillige som OL-kvalifikation, mens de øvrige mesterskaber har været den panamerikanske kvalifikation til VM i håndbold.
I 2018 blev turneringen erstattet med Syd- og Mellemamerikamesterskabet samt Nordamerika og Caribien-mesterskab.