Prædikerens Bog
From Wikipedia, the free encyclopedia
Prædikerens Bog er det 21. skrift i den danske Bibels kanoniske bøger under gruppen poesi og visdomslitteratur. I den hebraiske kanon, tanakh, er den under hovedkategorien ”Ketuvim” – Skrifterne.
Bogen har sit navn fra bogens indledningsord: '”Dibhre qohæleth”, der betyder ”Ord af Prædikeren”, og Prædikeren betyder ”en som kalder eller prædiker". Det græske ord er "ekklesiástes", hvor den engelske titel ”Ecclesiastes” kommer fra. Skriftet påstår selv at være skrevet af Davids søn, konge i Jerusalem. Det er Salomo. Det hentydes der til flere gange i de første to kapitler, når der fortælles om forfatterens visdom og rigdom.
Bogens tema angives allerede i andet vers: "Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed” (præd 1,2). Ordet ”tomhed” står mere end 25 gange i teksten. Det er et så moderne og eksistentielt spørgsmål som meningen med livet, der behandles i denne bog.