Ryukyuøerne
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ryukyuøerne (琉球諸島, Ryūkyū-shotō)[1], på ældre kort Riukiuøerne, mere almindeligt kendt i Japan som Nanseiøerne (南西諸島, Nansei-shotō, bogstaveligt, "Sydvestøerne"), er en kæde af japanske øer, der strækker sig i en bue, sydvest fra Kyushu, den sydligste af de store japanske øer til Taiwan. Ryukyuøerne omfatter Osumi, Tokara, Amami, Okinawa og Sakishima (Miyako og Yaeyama)-øerne, med Yonaguni værende den sydligste. Den største af øerne er Okinawa. Øerne afgrænser det lave Østkinesiske Hav fra det mere dybe Filippinske Hav (Stillehavet) på østsiden.
Ryukyuøerne Lokalt navn: (琉球諸島, Ryūkyū-shotō) (ルーチュー, Ruuchuu) (南西諸島, Nansei-shotō) | |
---|---|
Ryukyuøernes placering. | |
Geografi | |
Sted | På grænsen mellem det Østkinesiske Hav og Filippinerhavet |
Koordinater | 26°30′N 128°0′Ø |
Total antal øer | over 100 |
Store øer | Okinawa |
Areal | 4.642,11 km² |
Højeste punkt | Miyanourabjerget (1.936 m) |
Administration | |
Land | Japan |
Præfektur | Okinawa-præfekturet, Kagoshima-præfekturet |
Demografi | |
Folketal | 1,550,161 (2005) |
Befolkningstæthed | 333.93/km² |
De nordligste øer tilhører præfekturet Kagoshima, mens de sydlige øer udgør præfekturet Okinawa.
Øerne er hjemsted for de mange ryukyusprog. Disse sprog er talt af de oprindelige indbyggere, og er beslægtet med japansk. De som taler standardjapansk, forstår ikke uden videre disse sprog, og de er til dels heller ikke indbyrdes forståelige.