Den Røde Hær
1917-1946 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (russisk: Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА, tr. Rabotje-krestjanskaja Krasnaja armija, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker. Hæren blev etableret umiddelbart efter Oktoberrevolutionen i 1917, hvor bolsjevikkerne opbyggede en hær for at modsætte sig de allierede militære styrkers, især Den Hvide Hærs, angreb på den nye stat under den russiske borgerkrig. Fra februar 1946 kom Den Røde Hær sammen med den sovjetiske flåde til at udgøre de vigtigste komponenter i de sovjetiske væbnede styrker, der fik det officielle navn "Den sovjetiske hær" (russisk: Советская армия (СА), tr. Sovetskaja armija) indtil opløsningen af Sovjetunionen i december 1991. Vesten fortsatte imidlertid med at kalde hæren 'Den Røde Hær' under Den Kolde Krig.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Den Røde Hær betragtes som den afgørende landstyrke, der sikrede de allieredes sejr i Europa under Anden Verdenskrig.[kilde mangler] Under operationer på Østfronten kunne 75–80% af de tyske landstyrker (Wehrmacht og Waffen-SS), der var indsat i krigen, som blev gjort ukampdygtige, tilskrives Den Røde Hær.[kilde mangler] Kampene på østfronten var stort set udelukkende mellem Tyskland og den røde hær (som var massivt støttet af US) hvorfor tallet vil være højt.