Skånsk
dialekt i sydskandinavien / From Wikipedia, the free encyclopedia
Skånsk (på svensk også skånemål eller blot skånska) er dialekten i Skåne. Skånsk og bornholmsk indordnes af dansk sprogvidenskab traditionelt som østdanske dialekter og af svensk sprogvidenskab som sydsvenske dialekter. Det er oprindeligt en dansk dialekt, men siden Skåne overgik til Sverige i 1658, har dialekten været under kraftig indflydelse fra svensk. Ordforrådet er med tiden, især efter 1900, blevet opblandet med det svenske, men der er stadig rester af det gamle danske ordforråd. Den egentlige skånske dialekt har i dag størst udbredelse i Østerlen, det sydøstlige Skåne.
Skånsk | ||
---|---|---|
Talt i: | Skåne | |
Talere i alt: | ||
Sprogstamme: | Indoeuropæiske sprog Germanske sprog Nordiske sprog Østnordiske sprog Dansk Østdansk Skånsk | |
Skriftsystem: | Nordisk variant af det latinske alfabet | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | ingen | |
ISO 639-2: | – | |
ISO 639-3: | – |
Skånsk er også betegnelsen for en regional variant af rigssvensk med skånsk udtale. Der eksisterer mange mellemvarianter mellem regionalsproget og den oprindelige dialekt.