Strand (ø)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Strand var et større kystområde og en senere ø i middelalderens Nordfrisland.
- For alternative betydninger, se Strand (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Strand)
Som kystlandskab i det vestlige Sønderjylland / Slesvig blev Strand allerede nævnt i 1198. Øens største by var den frisiske handelsby Rungholt. Efter den store manddrukning i 1362 mistede Strand forbindelsen til fastlandet og blev til en ø. Byen Rungholt blev oversvømmet og forsvandt. Øen bestod derefter af fem herreder med i alt 22 kirker og havde over 8.000 indbyggere. Ved stormfloden i 1634 blev øen igen oversvømmet og revet i flere stykker. Resterne er i dag Pelvorm, Nordstrand og Nordstrand Mor (en hallig).