Søvnapnø
standsning af åndedrættet under søvn / From Wikipedia, the free encyclopedia
Søvnapnø (græsk: apnø = ingen vind) er en lidelse, der påvirker vejrtrækningen under søvn. Vejrtrækningen standser i 10 til 60 sekunder. Det bevirker, at der ikke kommer ilt nok til hjernen, og man vågner.
Søvnapnø Klassifikation | |
---|---|
Information | |
Navn | Søvnapnø |
Medicinsk fagområde |
oto-rhino-laryngologi, lungemedicin |
SKS | DG47.3 |
ICD-10 | G47.3 |
ICD-9 |
327.23, 780.57 |
MedlinePlus |
000811, 003997 |
ICD-9-CM | 780.57 |
MeSH | D012891 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Personer med søvnapnø snorker ofte kraftigt og ligger uroligt under søvnen. Mellem snorkene kommer der blokeringer i vejrtrækningen, der skyldes, at den bløde gane og også tungen falder tilbage i svælget og lukker for lufttilførslen. Når vejrtrækningen genoptages, forekommer en kort – overvejende ubevidst – opvågnen. Det bevirker, at personen ikke kan få en længerevarende dyb søvn og derfor får ødelagt et normalt søvnmønster. Efter en nat med søvnapnø kan man vågne med tør mund og med klæbende læber.
Sygdommen rammer dobbelt så mange mænd som kvinder, og ubehandlet sygdom kan give depression, træthed, dårlig hukommelse, trafik- og arbejdsulykker, koncentrationsbesvær, nedsat arbejdsevne, nedsat libido hos kvinder og impotens hos mænd, samt forhøjet blodtryk og apopleksi.
Ca. 60 % af alle patienter, der indlægges med blodprop i hjernen, lider også af en ubehandlet søvnapnø.