Træna
kommune i Nordland fylke i Norge / From Wikipedia, the free encyclopedia
Træna | |
Våben | Kort |
---|---|
Fakta om Træna | |
Kommunenummer: | 1835 |
Fylke: | Nordland |
Kommunesæde: | Husøy |
Areal: | 15 km² |
Indbyggere: | 444 (1. januar 2023) |
Politik | |
Borgmester: | Jan Helge Andersen (fra 2019) |
Sprog: | Bokmål |
Websted: | www.trana.kommune.no |
Træna på Commons |
Træna er en økommune i Helgeland i Nordland fylke i Norge. Den har ca. 450 indbyggere (færrest blandt kommunerne i fylket). Hovedparten af befolkningen (ca. 380) er bosat på Husøy, hvor også kommuneadministrationen holder til. Den øvrige befolkning i kommunen er fordelt på Selvær, Sanna og Sandøy. Det findes også bebyggelse på Holmen, Langskjær, Dørvær og Søholmen; men der er ikke længere fastboende på disse øer. Træna har været egen kommune siden udskillelse fra Lurøy i 1872; den gang havde Træna 389 indbyggere.[1]
Træna består af 477 øer, holme og skær, de aller fleste meget små. Kun Sanna og Husøya er større enn 1 km². Kommunen er kun 15,2 km² stor, og er med det Nordlands næst mindste kommune (kun undergået af Røst). Sanna er den største ø, og på den findes de karakteristiske Trænfjelde: Gjia, Saufjellet (m/Gompen), Mjåtind, Breitind og Trænstaven. Det sidstnævnte er Trænas højeste punkt, 338 moh.