Trediveårskrigen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland. Som udgangspunkt var krigen en religionskrig mellem katolikker og protestanter inden for det Tysk-romerske rige, repræsenteret ved Den katolske liga og Den Protestantiske Union, selvom intern politik og magtbalance i riget også spillede en stor rolle. Gradvist udviklede krigen sig til en mere generel konflikt, der involverede de fleste europæiske stormagter.
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2019) |
Trediveårskrigen | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Krigens rædsler, af Jacques Callot |
|||||||||
|
|||||||||
Parter | |||||||||
Forenede Nederlande Sverige Bøhmen Danmark (1625-1629) Frankrig Sachsen Braunschweig-Lüneburg England Brandenburg-Preussen Transsylvanien Ungarske anti-Habsburgskske-oprører Saporoger-kosakker Osmanniske Rige | Tysk-romerske rige
Spanien og dets besiddelser |
Habsburgerne i Østrig og Spanien og deres forbundsfæller i Tyskland kæmpede mod Frankrig, Holland, Sverige og Danmark.
Felttogene og slagene foregik fortrinsvis inden for grænserne af det Tysk-romerske rige, omend det meste af Jylland en overgang blev besat. Krigshandlingerne og dens hungersnød og epidemier lagde store landområder øde. I Sydtyskland overlevede kun ca. en tredjedel af befolkningen. Nogle steder tog det over 100 år, før økonomi og erhvervsliv kom sig oven på krigens ødelæggelser.
Trediveårskrigen sluttede med den Westfalske fred, som blev proklameret den 24. oktober 1648 fra rådhusene i de to forhandlingsbyer Osnabrück og Münster.