VM i håndbold 2023 (mænd)
En håndboldslutrunde for mænd / From Wikipedia, the free encyclopedia
Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 2023 var det 28. VM i håndbold for mænd arrangeret af IHF og afholdtes i Polen og Sverige fra den 11. januar til den 29. januar 2023.[1] Det var femte gang Sverige var værtsnation og første gang Polen var værtsnation.
Verdensmesterskabet i håndbold 2023 | |
---|---|
Turneringsdetaljer | |
Værtsnation(er) |
Polen Sverige |
Dato(er) | 11.–29. januar 2023 |
Antal hold | 32 (fra 5 forbund) |
Arena(er) | 9 (i 9 værtsbyer) |
Endelige placeringer | |
Vinder | Danmark (3. titel) |
Andenplads | Frankrig |
Tredjeplads | Spanien |
Fjerdeplads | Sverige |
Turneringsstatistik | |
Antal kampe | 112 |
Antal mål | 6555 (58.53 pr. kamp) |
Tilskuere | 618.112 (5.519 pr. kamp) |
Topscorer(e) |
Mathias Gidsel (60 mål) |
Danmark vandt verdensmesterskabet og blev dermed tredobbelt regerende verdensmestre efter at have vundet VM i 2019, 2021 og 2023.[2] Danmark er den første nation til at vinde tre gange i træk.
Danmark sikrede sig yderligere kvalifikation til Sommer-OL 2024. Frankrig er som OL-værter allerede kvalificeret til OL.[3] Frankrig kvalificerede sig til VM i håndbold 2025. Pladsen går normalt til verdensmesteren, men Danmark var som vært for VM 2025 allerede kvalificeret hvorfor pladsen gik videre til Frankrig.
Topscorer blev Mathias Gidsel (Danmark) med 60 mål, efterfulgt af Erwin Feuchtmann (Chile) som lavede 54 mål.