VM i håndbold 1961 (mænd)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 1961 var det fjerde (indendørs) VM i håndbold. Det blev afholdt i Vesttyskland i perioden 1. – 12. marts 1961. Holland og Japan debuterede ved slutrunden.
VM i håndbold 1961 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | International Handball Federation |
Mesterskab nr. | 4 |
Dato(er) | 1. – 12. marts 1961 |
Værtsland(e) | Vesttyskland |
Værtsby(er) |
Bietigheim, Dortmund, Essen Freiburg, Haßloch, Homberg Karlsruhe, Kiel, Krefeld Münster, Sankt Ingbert Stuttgart, Ulm, Vestberlin Wiesbaden og Wolfsburg |
Antal deltagere | 12 hold |
Resultat | |
Førsteplads | Rumænien (1. titel) |
Andenplads | Tjekkoslovakiet |
Tredjeplads | Sverige |
Statistik | |
Antal kampe | 28 |
Antal mål | 811 (28,96 pr. kamp) |
Topscorer |
Petre Ivănescu (24 mål) Zdenek Rasa (24 mål) |
De 12 deltagende nationer spillede først en indledende runde i fire grupper med tre hold, hvorfra de to bedste i hver gruppe gik videre til hovedrunden, der bestod af to grupper med fire hold. De to gruppevindere gik videre til VM-finalen, mens de to toere gik videre til bronzekampen. De to gruppetreere spillede om 5.pladsen, mens firerne spillede om 7.pladsen.
Rumænien blev verdensmester for første gang ved at slå Tjekkoslovakiet 9-8 i finalen efter to gange forlænget spilletid. Bronzen gik til Sverige, der besejrede værtslandet Tyskland 17-14 i bronzekampen. Danmark blev nr. 5 efter at have vundet over Island i kampen om 5.pladsen.