Viðoy
ø på Færøerne / From Wikipedia, the free encyclopedia
Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste ø, og er med sine 41 km² den næststørste af de seks øer i regionen Norðoyar. Viðoy betyder egentlig vedø og skyldes det drivtømmer, som driver på land i Viðvík på østsiden af øen. Øen er inddelt i to kommuner, Viðareiði på nordøstkysten og Hvannasund på sydøstkysten, hvor øens to eneste bygder, Viðareiði og Hvannasund ligger. Den 1. januar 2013 havde Viðoy 597 indbyggere, mod 520 i 1985. Viðareiði er omgivet af dyrkede græsmarker, mens store dele af øen henligger som fjeldenge til græsning.
Viðoy | ||||
---|---|---|---|---|
| ||||
Ø | Viðoy | |||
Øgruppe | Færøerne | |||
Areal | 41 km² | |||
Befolkning - tæthed |
605 (2018) 16 indb./km² | |||
Kommuner | Viðareiði og Hvannasund | |||
Højeste punkt | Villingadalsfjall (841 moh.) | |||