Økonometri
statistik og modeller anvendt i økonomisk forskning / From Wikipedia, the free encyclopedia
Økonometri er et videnskabeligt forskningsområde inden for økonomi, der anvender statistik og matematik til at analysere kvantitativ information. En person der arbejder med økonometri kaldes en økonometriker. Økonometri anvendes bredt inden for mange forskellige økonomiske discipliner, hvor man søger at afdække sammenhænge mellem forskellige økonomiske og forretningsmæssige variable. Der findes flere formelle definitioner på hvad man præcis forstår ved udtrykket økonometri
Overordnet opdeles økonometri i teoretisk økonometri, der har fokus på matematiske og statistiske egenskaber ved den økonometriske anvendelse, og anvendt økonometri hvor fokus er på den praktiske anvendelse af økonomisk data i empiriske studier.