Det palæstinensiske folk
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det palæstinensiske folk (arabisk: الشعب الفلسطيني, ash-sha`b al-filasTīni), Palæstinensere (arabisk: الفلسطينيون, al-filasTīnīyyūn), eller Palæstinensiske arabere (arabisk: العرب الفلسطينيون, al-`arab al-filasTīnīyyūn) er betegnelser, som bruges til at referere til et arabisk-talende folk, hvis familie stammer fra Palæstina.
Palæstinensere | |||
---|---|---|---|
To piger fra Bethlehem, 1918. | |||
Antal og fordeling | |||
Antal i alt | 10.574.521 (anslået) | ||
Mellemøsten: | |||
* Jordan | 6.000.000 | ||
* Palæstina | ca. 3.760.000 | [1] | |
* Vestbredden | ca. 2.345.000 | [1] | |
* Gaza-striben | ca. 1.416.000 | [1] | |
* Israel: | 1.318.000 | ||
* Syrien: | 434.896 | ||
* Libanon: | 405.425 | ||
* Saudi Arabien: | 280.245 | ||
* Forenede Arabiske Emirater: | 170.000 | ||
* Qatar: | 100.000 | ||
* Egypten: | 70.245 | ||
* Irak: | 57.000 | [2] | |
* Kuwait: | 50.000 | ||
* Yemen: | 24.000 | ||
Latinamerika: | |||
* Brasilien: | 50.000 | [3] | |
* Chile: | 500.000 | [3] | |
* Colombia: | 12.000 | [3] | |
* El Salvador: | 70.000 | [4] | |
* Guatemala: | 1.400 | [3] | |
* Honduras: | 54.000 | [3] | |
* Mexico: | 120.000 | ||
* Peru: | 15.000 | ||
Øvrige verden: | |||
* Australien: | 15.000 | ||
* Canada: | 50.975 | [5] | |
* Libyen: | 44.000 | ||
* Pakistan: | 8.500 | ||
* Storbritannien: | 20.000 | [6] | |
* Sverige: | 7.000 | [7] | |
* Tyskland: | 80.000 | [6] | |
* USA: | 200.000 | ||
Etnografi | |||
Etnicitet: | Semitisk, | ||
Sprog: | Palæstinensisk Arabisk Oprindeligt kananæisk, senere aramæisk, desuden hebræisk, arabisk, engelsk og spansk | ||
Religion: | Hovedsagelig Sunni-islam, betydelig kristen minoritet, andre | ||
Levevis: | Nomader | ||
Udbredelse | |||
Et kort over Palæstina, som beskrevet af arabiske geografer i middelalderen, med Jund Filastin[8] |
Den samlede palæstinensiske befolkning i verden anslås at være mellem 10 og 11 millioner, over halvdelen af hvilke er statsløse, dvs. mangler statsborgerskab i noget land.[9] Palæstinenserne er fortrinsvis sunnitter, endskønt der findes et betydeligt kristent mindretal, såvel som mindre trosretninger. Den første gang betegnelsen palæstinenser anvendtes i større udstrækning, som et endonym for at referere til et nationalt koncept, var før udbruddet af 1.verdenskrig[10] og det første krav om national uafhængighed blev fremsat af den syrisk-Palæstinensiske Kongres den 21. september 1921.[11] Efter den palæstinensiske exodus i 1948, og i endnu højere grad efter palæstinensiske exodus i 1967, kom termen til at betyde ikke bare oprindelsesstedet, men en følelse af fælles fortid og fremtid, i form af en palæstinensisk nationalstat.[10]
Omkring halvdelen af alle palæstinensere lever fortsat i Israel, Vestbredden,Gaza-striben og Østjerusalem.[i] Den anden halvdel, en stor del af hvilke er flygtninge, bor andre steder, i forskellige egne af verden (Se Den palæstinensiske diaspora)
Det palæstinensiske folk under eet, er repræsenteret i det internationale samfund af Den Palæstinensiske Frihedsorganisation(PLO).[12] Det palæstinensiske selvstyre, officielt etableret som resultat af Oslo-aftalen, er en midlertidig administrativ enhed, som er nominelt ansvarlig for regeringsudøvelsen i de palæstinensiske befolkningscentre på Vestbredden og i Gaza-striben.