Heinrich Schütz
tysk komponist og organist (1585-1672) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Heinrich Schütz (født 8. oktober 1585 (JK) i Köstritz, død 6. november 1672 i Dresden[1]) var en tysk komponist og organist. Den tyske musiks fader, som han blev kaldt, var sin tids betydeligste tyske tonekunstner. Schütz kom viden om i sit liv med ophold i Kassel, Venedig, København, Hannover, Wolfenbüttel, Gera, Weimar og Zeitz.
Heinrich Schütz | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Henricus Sagittarius |
Født | 8. oktober 1585 Bad Köstritz, Thüringen, Tyskland |
Dåbsdato | 9. oktober 1585 |
Død | 6. november 1672 (87 år) Dresden, Sachsen, Tyskland |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Far | Christoph Schütz |
Barn | Euphrosyna Pincker |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Giovanni Gabrieli, Georg Otto |
Beskæftigelse | Hofkapelmester, selvstændig forlægger, kapelmester, komponist, organist |
Arbejdssted | Dresden, Braunschweig |
Elever | Clemens Thieme, Johann Klemm, Friedrich von Westhoff, Gabriel Möhlich, Johann Jacob Löwe med flere |
Kendte værker | Die sieben Worte Jesu Christi am Kreuz, Psalmen Davids, Cantiones sacrae, Dafne, Musikalische Exequien |
Genre | Opera, kantate, Motet, Madrigal |
Bevægelse | Barokmusik |
Eksterne henvisninger | |
Beskrevet i | Allgemeine Deutsche Biographie |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Musikalsk placeres Schütz som overgangsfigur mellem den tidlige og den sene barokmusik. Store dele af hans musik var vokal, men desuden skrev han en hel del musik beregnet for særlige begivenheder, således til festlighederne i anledning af den udvalgte prins Christians bryllup med den sachsiske prinsesse Magdalene Sibylle i 1634. Selv var han inspireret af blandt andre Giovanni Gabrieli og Claudio Monteverdi, og han var selv inspiration for den nordtyske orgelskole, der kulminerede med Johann Sebastian Bach.
Ved siden af sin komponistvirksomhed fungerede Schütz som organist og kapelmester.