Huset Beaufort
From Wikipedia, the free encyclopedia
Huset Beaufort (IPA:ˈboʊfərt)[1] er en engelsk adelsslægt, der opstod i det 14. århundrede og spillede en central rolle i Rosekrigene i det 15. århundrede. Navnet Beaufort refererer til Montmorency-Beaufort (Frankrig, departementet Aube, Champagne), tidligere besiddet af Johan af Gent, 1. hertug af Lancaster, tredje søn af kong Edvard 3.
Beaufort | |
---|---|
Huset Beauforts våbenskjold | |
Land | Kongeriget England |
Gren af | Huset Plantagenet |
Titler |
|
Grundlægger | John Beaufort, 1. jarl af Somerset |
Nuværende regent | Henry Somerset, 12. hertug af Beaufort |
Grundlagt | 1373 |
Yngre grene | Huset Somerset |
Familien nedstammer fra Johan af Gent og hans daværende elskerinde Katherine Swynford. Gent giftede sig med Swynford i 1396, og deres børn blev legitimeret af Richard 2. og pave Bonifatius 9. De fik fire børn: John (1373–1410), Henry (1375–1447), Thomas (1377–1426) og Joan (1379–1440).[2] Huset Tudor nedstammer fra Huset Beauforts i den kvindelige linje, og alle efterfølgende engelske og britiske monarker nedstammer fra Huset Tudor.